Mit navn er Brigitte Jespersen, og jeg er indehaver af Kennel Jespersen, - og opdrætter af Coton de Tulear. Jeg bor i Sønderjylland, Aabenraa, sammen med min mand Karsten og vores skønne hunde. Vi bor lige ud til vandet, og går dagligt skønne ture langs vandet med hundene. Vores hus kaldes også Fjordens Perle. Efter et arbejdsrigt liv, som jeg til dels har tilbragt i Wien, hvor jeg blev født, senere Tyskland, Grønland og nu Danmark, så besluttede vi i 1995 os for at falde til ro og opfylde vores drøm – at leve i den smukke natur, og være sammen med dyr.

 

Der gik ikke længe før jeg havde købt min første Coton de Tulear, og kom i gang med at udstille den, men jeg så, at det er meget vanskeligt for en nybegynder at få en god udstillings- og avlshund. Efter flere forsøg og med hjælp fra en mentor, fik jeg endelig fat i mine avlsdyr. Vi havde et dejligt landhus i skoven, og med alt hvad der behøves til hundene. Ved vores første besøg fra Dansk Kennel Klub fik vi bemærkningen: Dette er en 5-stjernet kennel. – Og sådan skal det være!

 

Ved en tilfældighed kom jeg også i gang med havaneseropdræt. Da jeg hjalp min mentor, der havde de første havanesere importeret direkte fra Havanna, i 1997 i karantæne hos mig. Efter et 6-måneders ophold kunne de rejse videre til deres destination – Sverige. Jeg fik som tak for hjælpen, deres første opdrættede havanesere. Med dem har jeg haft stor succes på udstillingerne. 1999 Europa Champion med en 15 måneder gammel tæve.

Som det ofte sker med opdrættere, så beholder man fra de første kuld favoritten – og pludselig har man alt for mange hunde. Vores elskede hobby blev til et rigtigt arbejde. Jeg holder altid alle mine hunde i en lang smuk pels, og jeg indså, at det var for stor en opgave. Ligegyldigt hvor meget man ønskede det, kunne jeg ikke give alle hundene lige meget opmærksomhed, som de fortjente. Jeg havde dårlig samvittighed, så jeg besluttede med tungt hjerte at sælge mit havaneseropdræt til USA, og kun beskæftige mig med Coton’er.

 

Lige siden begyndelsen af mit opdræt har jeg altid været interesseret i sundheden hos vores Coton race. Jeg har - og havde dengang - et stort socialt netværk, og har derfor et godt indblik i de forskellige linjer ved vores race. Jeg var heldig med mine hunde, aldrig havde jeg nogen sygdomme. For det, takker jeg i dag mine mentorer og gode venner.

Coton’en er en af de sundeste racer, vi har i gruppen af små hunde. Og sådan vil de fortsætte med at være, hvis vi har den rette indstilling til avl. Jeg har altid været interesseret i at avle racetypiske hunde, hvilket betyder hvid pels, god pigment, god pels og den rigtige kropsbygning og vægt.

 

Det er netop  det en opdrætter ønsker; Jeg har avlet Coton'er i over 20 år, og jeg har opdrættet en han, Jespersens Ajax, der var verdens vinder tre år i træk. Min egen tæve, Flamencoton Bahiya var verdens vinder i to år. Hendes far kommer fra min kennel Jespersens Duende Flamenco. Bahiya’s søster er i 2014 også blevet verdens vinder.

 

De hunde, som jeg har nu, er alle fra mine gamle linjer. Jeg har hjulpet mange opdrættere med at starte deres eget avlsprogram med gode avlsdyr.

 

Dette kommer fra min egen erfaring: Det er svært for en nybegynder at få gode hunde. De takkede mig for dette med de mange titler, som deres hunde har vundet. I dag er der mange champion hunde fra Kennel Jespersen.

 

Jeg opdrætter ikke kun for de fremtidige opdrættere. Nej, mange takke breve har vist mig, hvor glade familierne bliver for deres hvalpe.

 

 

Det vigtigste for en hvalp er en god start i livet. Det betyder et godt miljø, god socialisering, i hænderne fra dag 1, og til hvalpen bliver givet videre til den nye familie. Jeg har den bedste partner i verden: min mand Karsten, der er kendt i Coton verden over som "Musch-Musch"-manden. Uden ham ville jeg ikke have en kennel. Vi gør alt sammen. Det første punkt er fødslen. Den nye mor sover allerede en uge før fødslen i fødeværelset med Karsten. Når fødslen starter, kalder han på mig.

 

Karsten taler til de små ved tre ugers alderen med sine magiske ord "muschmuschmusch". Og de husker det for resten af deres liv. Når vi ser en af vores hunde, selv efter flere år, og han siger disse magiske ord så kan Coton’en ikke holdes tilbage. Når hvalpene er fire uger gamle, bliver de forenet vores andre hunde i køkkenet. Vi afspiller en CD med forskellige lyde, så de bliver klar på de mange nye lyde, når de bliver ældre. Det er god socialisering. Vi får mange beskeder fra familierne, billeder, videoer, som viser at vores avlsprogram er det rigtige. Vi har allerede mange ”veteraner”, som vi er så heldige stadigt at have kontakt med.

 

Vi håber, at vi kan fortsætte i et par år med vores smukke hobby, og gøre flere familier og opdrættere glade.

 

Copyright © 2014-2017 - Brigitte Jespersen, kennel Jespersen - All rights reserved.
Please do not copy anything without our permission.