Hos Coton de Tulear’en findes der en række sygdomme. Langt de fleste, kan man DNA-teste for, man kan altså undersøge, hvorvidt hunden er CLEAR, CARRIER eller AFFECTED. Når man snakker sygdomme ved Cotoner er det typisk følgende sygdomme: Banderas Syndrom(NCA), PH1, Von Willebrand diseases type 1, CMR2 og PRA. Samt løse knæled(PL) og en række øjensygdomme.
Disse sygdomme vil jeg beskrive på denne side. Det er vigtigt at huske på, at selvom der er disse sygdomme i racen, betyder det ikke, at Cotonen er en ”syg” race. Cotonen er en af de mest raske hunderacer der overhovedet findes. Når vi tester vores hunde, er det ikke for at "gøre raske hunde syge", men for at sikre os, at vi ved hvad vi avler med. Vi ser testene, som et avlsredskab, der kan sikre os en endnu sundere race.
Tværtimod, for da vi kender til disse sygdomme, og har mulighed for at DNA-teste de fleste af dem, så kan vi også finde ud af hvem der er CLEAR, CARRIER eller AFFECTED. Vi kan derfor bruge DNA-testen til at komme disse sygdomme til livs, ved netop at parre vores hunde med fornuft. Du kan se til højre et skema over, hvordan arvelighedssandsynligheden hænger sammen ved recessive sygdomme.
Primær hyperoxaluri (PH1) er en sjælden autosomal recessiv sygdom af glyoxylat(nyresygdom). Det er kendetegnet ved ophobning af oxalat og efterfølgende udfældning af calciumoxalat krystaller, primært i nyrerne, hvilket fører til fremskreden nyresvigt. Hvalpene dør i løbet af deres første leveuger.
Når lagerkapaciteten af nyrerne er opbrugt, ophobes krystallerne i andre væv, såsom knogler, led, brusk, og muskler. Symptomerne kan indbefatte intense mavesmerter fra lysken, blod, som kan ses i urinen, og nyresten.
Det er muligt, at DNA teste for denne sygdom.
Primær hyperoxaluri (ph1)
BNAT eller NCA - Neonatal Cerebellær Ataksi er også kendt som "Banderas syndrom": Opkaldt efter den anden hvalp, hvor denne sygdom blev fundet. Hvalpe ramt af denne lidelse mangler evnen til at koordinere bevægelser.
De udvikler sig godt og vokser tilstrækkeligt, men har problemer fra det tidspunkt, de bliver aktive nok til at være i stand til at tage deres første skridt. Her kan man klart identificere motoriske problemer. Påvirkede hvalpe er i stand til at stå og gå, og kan kaldes "svømmere". De bevæger sig på alle fire lemmer, med god styrke, men er ikke i stand til at koordinere disse handlinger til normalle bevægelser.
Det er muligt at DNA teste for denne sygdom.
von Willebrand disease type 1
Von Willebrands disease (vWD) er kort sagt en blødersygdom, som gør det svært for sår at hele. Den forårsages af den plasmatiske von Willebrand faktor (vWF) insufficiens. VWF er et blod glycoprotein (ikke enzym) som er vigtigt for blodet.
Dens primære funktion er at binde sig til andre proteiner. Ved mangel eller svigt af vWF-funktionen forårsages der blødninger, som er mest tydelig i væv med høj blodgennemstrømning. VWD manifesterer sig som en tendens til blødning fra hud og væv.
VWD type I, er den type, der forekommer hos Coton de Tulear, er den hyppigste forekommende og den mindst alvorlige form af vWD. Det er nedarvet autosomal dominant med nedsat penetrans. Sygdommen er karakteriseret ved lav plasma vWF koncentration og normal vWF proteinstruktur.
Banderas syndrome (bnat)
Canine multifokal retinopati type 2 (CMR2) er en arvelig øjensygdom. Det er en retinal lidelse forårsaget af mutation i VMD2 genet (vitelliform Macular dystrofi 2 gen). VMD2 gen koder for et protein bestrophin som er ansvarlig for dannelse af pigment epitel i nethinden. Mutationer i VMAD2 genet forårsager pigment epitel atrofi hvilket fører til alvorlige skader af synet.
CMR2 sygdommen opstår normalt før 4. måned af alder i en berørt hvalp. Klinisk rose-grå farvede læsioner er synlige i nethinden. Disse læsioner er af forskellig størrelse og form og forekommer i begge øjne hos den syge hund. Total blindhed normalt kommer i højere alder.
På billederne nedenfor kan I se billeder af øjet.
Canine multifokal retinopati type 2
Progressive Retinal Atrofi (PRA)
Progressive Retinal Atrofi (PRA) er en arvelig sygdom i nethinden hos hunde, hvor lysfølsomme celler i nethinden er programmeret til at dø. PRA forekommer i begge øjne samtidigt og er ikke smertefuldt. Typisk kommer sygdommen til syne, når hunden bliver omkring de 6 år. PRA er en arveligt betinget sygdom.
Fordi PRA får de lysfølsomme til at dø, og cellerne er ansvarlig for syn i svagt lys ("natsyn"), så er de første kliniske tegn på, at ejeren ofte oplever natteblindhed (dårligt syn i svagt lys), og at pupillerne udvider sig. Ejere bemærker ofte en "glød" og øget "eye shine" fra øjnene.
Kliniske tegn hos hunde med PRA varierer fra hunden først bliver nat blind i den tidlige fase af PRA, til hele synsfeltet i alle lysniveauer bliver påvirket i avanceret PRA. I den afsluttende fase af PRA, hunden er fuldstændigt blind. Hos cotoner er der desværre endnu ingen DNA-test for sygdommen.
Degenerative myelopati er en progressiv sygdom i rygraden hos ældre hunde. Sygdommen forekommer lige så stille typisk mellem 8 og 14 år. Det begynder med et tab af koordination (ataksi) i bagbenene. Den sygdomsramte hund vil slingre når den går, halte eller trække fødderne efter sig.
Dette kan eksempelvis først ske i det ene bagben og så påvirke det andet. Som sygdommen skrider frem, bliver lemmerne svage og hunden begynder at spænde og har svært ved stå oprejst. Svagheden bliver gradvist værre, indtil hunden er ude af stand til at gå. DM er i sig selv ikke en smertefuld sygdom for hunden, men ødelægger gradvist livskvaliteten.
Degenerative myelopati (DM)
Øjenlysning
En øjenlysning, er hvor man får en specialdyrelæge til at "lyse øjet", for at tjekke for diverse øjensygdomme. Her ses et billede af, hvad hunden bliver undersøgt for ved en øjenlysning, hvilke udfald der kan komme ud af en øjenlysning. Vi øjenlyser vores hunde indtil ca. 10 år. Dette gør vi, da nogle af øjensygdommene først bliver synlige ved en sen alder, eksempelvis PRA. Vores hunde bliver øjenlyst 1 gang årligt.
Knæskallen (patella) bevæger sig normalt frem og tilbage i en fure på forsiden lårbenet i når bagbenet bøjes og strækkes. Hvis patella er "lukseret", betyder det at knæskallen smuttet ud af denne fure. Der findes forskellige grader af PL.
Grad 0: Normal, ikke lukseret patella. Må avles med PL 0 og PL 1.
Grad 1: Patella ligger på plads men kan lukseres manuelt. Patella vender spontant tilbage til normal position, f.eks. når bagbenet bøjes. Må kun parres med en hund med PL 0.
Grad 2: Patella kan let lukseres enten manuelt eller spontant. Patella forbliver hovedsageligt lukseret, også under bevægelse, men kan reponeres manuelt. Man må ikke avle med denne grad.
Grad 3: Patella er permanent lukseret og kan ikke reponeres. Må ikke avles med.
Patella luksation (pl)
Hyperurikosuri (HU)
Arveligt hyperurikosuri (HU) forårsager hunde til at producere urin med meget høje niveauer af urinsyre. Dette kan føre til blæresten, og mindre hyppigt nyresten. Sygdommen er nedarvet autosomal recessivt.. Hvis hunden er affected med - og først har udviklet - denne sygdom, vil det være nødvendigt at medicinere hunden hele dens liv. Kostændringer eller en enkelt operation er ikke nok, da hunden vil fortsætte med at danne disse sten. At hunden har 2 "syge" gener betyder dog ikke, at hunden automatisk vil danne disse sten, men at hunden er i risikozonen for at gøre det.
Det er en meget smertefuld sygdom for hunden. Hvis hunden først har dannet stenene i enten blærerne eller nyrerne er et indgreb nødvendigt, og hvis ikke der gøres noget, risikere man at blæren brister, hvilket er livsfarligt. Det er muligt at teste for denne sygdom, men der findes endnu ikke rekvisition for den ved Coton de Tulear i DKK.
Til højre ses et eksempel på, hvordan disse sten KAN se ud. Det er dog vigtigt at nævne, at der findes 3 forskellige slags.
