En hver opdrætter har sin egen måde, at forberede sig og forberede hunden på en hundefødsel. Jeg vil her fortælle min metode, måske kan det være nyttigt for de, som måske ikke er så erfarne ud i hundefødsler. Mange familier får eksempelvis et kuld hvalpe på deres tæve.

 

Når jeg planlægger en parring, og ved at tæven snart går i løb, stopper jeg allerede 3 måneder inden med at give tæven piller eller middel mod flåter eller lopper. Lige pt. kan man få midlet Bravecto (en pille), som virker i 3 måneder, og jeg vil helst undgå at min tæve har nogen former for giftstoffer i kroppen, også selvom at der står på pakken, at det ikke skulle have betydning for graviditet eller hvalpe, foretrækker jeg, at være på den sikre side. Hvis jeg i denne periode opdager lopper i pelsen, tager jeg hellere en loppekam, og vasker hunden grundigt, og fjerner lopperne.

Jeg gør alt for at skabe et miljø for den gravide tæve, hvor hun bliver udsat for så lidt stress som muligt, særligt i de 3 første uger. Her er det ekstra vigtigt at tæven har fred, da det er i denne periode, at de befrugtede æg skal sætte sig fast i livmoderen. Senere når fødslen nærmer sig, er det vigtigt at man lytter til tæven, og derfor ikke går alt for lange ture med hende, da hun selvfølgelig er besværet på grund af graviditeten.

 

Denne artikel er særligt henvendt til, hvordan jeg forbereder tævens pels før en fødsel. Jeg viser jer her tæven, Fortuna, som har født for et år siden. Efter fødslen mister tæven let sin sunde pels, men der vokser hele tiden sunde hår frem. Pelsen på en Coton de Tulear vokser 1 cm om måneden. Tævens pels falder jo ikke bare af, der sker det, at pelsen bliver slidt, ja nærmest “dør”. Jeg har ikke fjernet det døde hår på Fortuna, fordi hun stod i fuld pels, og jeg ønskede at udstille hende en sidste gang, hvor hun vandt og blev international champion.

 

På billedet er hun gravid i 4. uge, og jeg har fjernet alle de døde hår. og Du kan se den sunde pels på dette billede. Hvis jeg ikke havde fået det døde hår væk, ville det meget lettere sammenfiltre ved fødslen og efter fødslen. Hvis der kun er den sunde pels tilbage, så glider børsten og kammen lige i gennem, uden modstand.

Det er vigtigt efter fødslen at kæmme pelsen igennem hver dag, ellers er der risiko for de nyfødte hvalpe kan hænge fast i filten, og som yderste konsekvens blive kvalt. Det er vigtigt, at pelsplejen ikke tager for lang tid lige efter fødslen og de første dage. Jeg starter med pelsplejen af moderen 3 dage efter fødsel, og ikke mere end en halv time af gangen. Hellere dele pelsplejen op i små etaper, så mor eller hvalpe ikke bliver stressede.

 

Jeg gør mine tæver klar en uge inden forventet fødselsdato. Det betyder, at jeg ordner poter, klippet negle og fjernet pelsen på maven. Jeg bruger en afrundet saks, for ikke at skade huden. Jeg klipper rundt om brystvorterne alle de lange hår væk. Det er meget vigtigt på grund af, at hvis du ikke fjerner dem, kan hårene snore sig rundt om brystvorten, og så lukke af for mælken. Det kan der komme brystbetændelse på grund af. Det er altid en god ide at kontrollere brystvorterne efter fødslen, og gerne dagligt.

 

Hvis hunden er i lang pels, og jeg ønsker at bibeholde hårene i god kondition, så sætter jeg hårene op på hver side af hunden med elastikker. Det gør det nemmere for hvalpene af komme til mælkebaren. Så de behøver ikke at kæmpe sig igennem pelsen for at nå til mælken. Da min tæve Bahiya fik sit første kuld hvalpe, havde jeg ikke fundet denne metode endnu. Jeg opdagede på dag 5, at hvalpene havde blødende næser. Den, endnu, sarte hud på næsen bliver skrabet af mod pelsen, når de skal finde frem til brystvorterne.

Først når tæven begynder at få veer sætter jeg elastikker rundt om tævens bagdel, for at holde hårene væk. Det er en lettelse for mig, at jeg bedre kan tage imod hvalpen, fordi pelsen ikke er i vejen, samtidigt bliver pelsen beskyttet mod fødselsvæsken. Elastikkerne fjerner jeg efter fødslen, og så skyller jeg tævens bagdel med vand, uden shampoo selvfølgelig. Jeg bruger ingen shampoo de første 2 uger, da hvalpene skal kunne genkende deres mors lugt. De får først øjne når de er cirka 14 dage.

 

Nu vil jeg fortælle om den sidste vask inden fødsel. Jeg vasker den gravide tæve, udelukkende i hvalpeshampoo. Denne hvalpeshampoo er yderst skånsom, og det mest skånsomme man kan bruge til pelsen. Hvalpene skal nusse rundt i pelsen, og måske slikker de på pelsen, derfor skal man tænke over, hvad tæven vaskes i. Normalt når jeg vasker hund, så fylder jeg vasken op med vand, og lader vandet gå næsten op til tævens ryg. Dette vil jeg aldrig gøre ved en gravid tæve. Der skal det beskidte vand løbe væk øjeblikkeligt. Jeg vil ikke risikere nogen form for snavs og bakterier.  Jeg bruger KW hvalpeshampoo 1:3. Jeg gnider det ind i pelsen, når pelsen er gjort våd. Jeg lader det virke i et minut, og så skylder jeg det ud igen. Herefter bruger jeg KW-balsam, som jeg ikke fortynder. Det gnider jeg ind og lader virke i 3 minutter. Det meste balsam, som jeg bruger, bruges ved bagdelen. Og hvorfor gør jeg så det? Jo, det gør jeg for at mætte pelsen i dette område, så hårstrået lukker sig med balsamen. Det bliver altså bedre beskyttet mod den røde og grønne væske, som den ellers ville have absorberet ved fødslen.

Normalt vil jeg tørre håret med en gulvføn/blower, men det bruger jeg ikke ved en gravid tæve. Jeg bruger en almindelig føntørrer med mild varme. En almindelig føntørrer er ikke lige så støjende, som en gulvføn. Jeg tror, at hvalpene, selv om de ligger i dvale i moderen endnu, kan blive forstyrret af de stærke lyde. Ved menneskers børn observere man det samme, så hvorfor skulle det være anderledes ved hvalpene? Så gør det så blidt og forsigtigt, som muligt.

 

Nu forbereder jeg så hvalpekassen. Jeg bruger en wet-bed i fødekassen. Den har gummi på undersiden, og bomuld på oversiden, som kan vaskes med 40 grader. Det er en god ting, at der er gummi på bagsiden, da når tæven får veer, arbejder og skraber i fødekassen så er det vigtigt at tæven ikke skrider, fordi underlaget er glat, eller ikke ligger fast. Væsken fra fødslen vil synke ned bunden af wet-bed’en, så tæven ligger stadigt tørt og det samme vil hvalpene gøre, når de er født.

 

Hvalpene skal ligge tørt ved fødslen, så deres kropstemperatur ikke bliver for lav. Jeg skifter underlaget ved hver anden hvalp. Når fødslen er overstået, moderen er renset, og har været ude at besørge, så gør jeg hvalpekassen klar til hvalpene. Jeg har en madras, bestående af hestehår, som giver varme fra moren til hvalpene. Jeg har aldrig brugt en varmelampe. Denne madras kan jeg vaske ved 60 grader, og putte i tørretumbleren. Jeg skifter hver 2. dag, og sørger for at hvalpene altid er tørre og varme, de må dog heller ikke få det for varmt, det er en balance. Nu starter fornøjelsen med det skønne hvalpekuld og opdragelsen af dem.

 

Det er vigtigt at gøre klart, at dette er hvordan jeg gør det, hvordan mine erfaringer er og hvad jeg har fundet frem til, virker for mig. Der er mange opdrættere, og de fleste har deres måde at gøre tingene på. Dette er min.

Copyright © 2014-2017 - Brigitte Jespersen, kennel Jespersen - All rights reserved.
Please do not copy anything without our permission.