På denne side kan du se nogle af de hunde, der igennem de sidste 20 år har været en del af mit opdræt og/eller har haft betydning for mit opdræt. Jeg vil under hvert billede fortælle om hunden. Der er også artikler, breve og fortællinger, om hvordan racen har ændret sig. Racen har forandret sig meget de sidste 20 år, og det har uden tvivl været en spændende rejse at opdrætte - men også at være med til at forme racen igennem de sidste 20 år. God fornøjelse.

Isabella var på mange måder dér det hele startede. Hun er mor til Anatol, som var den første Coton de Tulear i mit opdræt, der opnåede at blive Dansk Champion. Ovenfor til venstre er Isabella til højre, og en af hendes døtre, som hun fulgte med og blev der pensioneret fra avl. Isabella var 13 år gammel, da hun døde, på grund af en mave infektion. Hun var ellers aldrig syg. Jeg fik de store sorte øjne fra Isabella, som I kan se, var hun farvet, det har jeg siden avlet mig væk fra. Jeg har stadigt hendes linje - blandt andet i min tæve Fortuna.                                                                                           Født: 29.08.1993

Isabella du Fond de la Chenaie

Som skrevet, var Anatol min først fødte danske champion i min kennel. Jeg havde endnu ikke fået mit kennelnavn endnu, og han hedder derfor ikke Jespersen's. Anatols linje lever videre blandt andet i Kenlynn's Ballade, som er far til flere Jespersen's hunde - og bedstefar til min tæve Fortuna.

 

Født: 14.08.1997.

Anatol

Max fra Cattledrivers castle og Ambra fra mig i USA.

Don Dino v.d.Klusmatt, min første studdog, jeg beholdte ham dog kun et års tid. Han er født:  02.01.1997.

Don Dino v.d.Klusmatt

Sörreds Paraiso Fils Famoso De Inox var en af mine første avlshanner. Han var ved mig omkring et års tid, ligesom Don Dino v.d.Klusmatt. Han er født: 08.05.2001.

Sörreds Paraiso Fils Famoso De Inox

Her ses Cotonbrie Regina, en af mine første avlstæver. Hun havde skønne store sorte øjne. På det første billede ses hun sammen med Jespersen's Don Quixote, som er fra mit havaneser opdræt. Hun er fra: 06.01.2000.

Cotonbrie Regina

Dette er Udin Of The Emperer's Dream. Hun er mor til mange fantastiske Jespersen's hunde. Eksempelvis: 3 gange verdensvinder, Jespersen's Ajax; Jespersen's Dannish Viking, Jespersen's Duende Flamenco (som er far til min egen 2x verdensvinder Flamencoton Bahiya) Jespersen's Patek Philippe, Jespersen's Candice Classic osv.

 

Hun havde en fantastisk hvid - og stor(og nem) pels, som hun har givet videre til hendes efterkommere. Hun har været en vigtig "brik" i mit opdræt, og hendes linje, har jeg stadigt den dag i dag, i min egen Flamencoton Bahiya - og hendes efterkommere. Hun er født:   27.11.2000.

Udin of the Emperers dream

Unik Of The Emperer's Dream er kuldsøster til Udin Of The Emperer's Dream. Unik har været vores lille prinsesse, hvor hendes søster har elsket at svine sig til, har Udin altid gået langt uden om vandpytter og snavs. Hun blev pensioneret fra avl, som 6 årig. Hun lever stadigvæk i bedste velgående, 15 år gammel, hos nogle venner. Hun er blandt andet mor til Jespersen's Maxime-Luna. Hun er fra: 27.11.2000.

Unik of the Emperors dream

Her ses en gammel artikel om racen. Man kan se hvordan racen har ændret sig - hovederne er næsten det samme, men der er sket en stor udvikling med resten.

Denne hanhund har haft stor betydning for min kennel - hans to døtre Unik og Udin købte jeg i Holland. De har siden givet mig fantastiske hvalpe.

Hallo Rosale-belle v.d.Klusmatt datter af Madison River du Domaine de la Rouviere. Hun var den perfekte lille tæve i størrelse. En dommer fortalte mig engang, at hun var for lille - men den dag i dag, er der ingen tvivl om, at hun havde den helt rigtigt størrelse. Hun er født: 22.05.1997.

Hallo Rosalee-Belle v.d.Klusmatt

Dette er Madison River du Domaine de la Rouviere som er far til nogle af mine første avlshunde. Ham, og Missisipi River du Domaine de la Rouviere, Irving Jazz og Ithalique ses i stort set alle stamtavler, og er fra samme forældre - men forskellige kuld.

Madison River du Domaine de la Rouviere

Xander of the Swift Cotton var min avlshan indtil 2004, hvor jeg solgte ham videre. Han er blandt andet far til 3x verdens vinder Jespersen's Ajax, Jespersen's Patek Philippe og Jespersen's Maxime-Luna. Han har givet mange flotte hvalpe. Nedenfor ses, et HD-foto, som vi lavede i begyndelsen på alle vores hunde. Xander of the Swift Cotton er født 04.12.1998.

Xander of the Swift Cotton

Jespersen's Mango-Millenium er ud af et af mine allerførste kuld hvalpe. Dengang fremviste vi hundene med håret "naturligt" hængende ned foran øjnene. Dette ser man sjældent i dag på en udstilling. Født: 02.04.2000.

Jespersen´s Mango-Millenium

Jespersen's Emma, en dejlig avlstæve - som har givet mange smukke efterkommere. Hun er pensioneret, og bor ved nogle skønne mennesker. Hun er født: 14.03.1999.

Jespersen´s Emma

The Titan-Beau en skøn avlshan, som har givet fantastiske hvalpe. Han har en god størrelse - og fantastisk pigment. Han er eksempelvis far til multi-champion: Jespersen's Danish Viking. Han er født d.15.02.2002.

The Titan-Beau

Jespersen's Prince of Denmark er søn af Xander of the Swift Cotton og Jespersen's Madonna-Belle. Han bor i Canada hos Karen Black. Han er barnebarn af Madison River du Domaine de La Rouivere.  Han er født: 23.02.2003.

Jespersen´s Prince of Denmark

En af de mest kendte Jespersen's hunde må være Jespersen's Ajax. Ajax blev 3x World Winner - og 1x European Winner. Han er født: 07.07.2002.

Jespersen´s Ajax

Et brev publiceret efter WDS i Dortmund 2003, hvor Jespersen's Ajax deltog - og blev Verdens vinder - første gang ud af 3.

Et af mine ynglingsbilleder af vores hvalpe. Jespersen's Zander. Han er en søn af Emma og Xander. Han kom til Grønland og bo, og han fik senere en coton "lillesøster" derop også. Et herligt hundeliv.  Han er født: 24.02.2003.

 

Jespersen´s Zander

Her ses Lilliane med Jespersen's Dannish Viking, og Carmen Ortiz (ejer af Jespersen's Ajax) til verdensudstillingen. Og de 2 drenge nedenfor.

Jespersen's Nuumit ud af Jespersen's Emma og Xander of the Swift Cotton, kom til USA - hvor jeg afleverede hende. Det var min første tur til USA, hvor jeg også udstillede Chu-Chu som hun blev kaldt. Født: 04.03.2001.

Jespersen´s Nuumit

Vi springer lidt frem i tiden. Her er det Jespersen's Patek Philippe, som er født d. 19.02.2005. På billedet er han hvalp. Han har været udstillet for den franske dommer, som skrev standarden. Bare hans bedømmelse tog 10 minutter - han vandt! Han er i dag dansk Champion.

Jespersen´s Patek Philippe

Her kan du læse en artikel fra 1997- Den gang var der kun 100 Coton de Tulears i Danmark, nu er der over 10.000.

Aurora de Domaine de la Rouviere. Hun deltog på Eurodogshowet i Helsinki - og fik res.cacib. På det midterste billede bliver Aurora vist af Claudia Nowak i Spanien. Hun blev Best in Show. Hun er en vidunderlig coton, som er en stor den af den nyeste generation af Jespersen's hunde. Hun er blandt andet mor til Jespersen's Chili Pepper, Jespersen's Leonardo da Vinci og Jespersen's Captain Jack Sparrow. Hun er nu pensioneret. Født: 24.02.2005.

Aurora du Domaine de la Rouviere

A Sweet Lady du Domaine de la Rouviere er halvsøster til Aurora de Domaine de la Rouviere. Hun kom sammen med Aurora til Spanien, hvor hun blev udstillet af Claudia Nowak. Jeg har kendt Claudia siden hun var 13 år gammel, og vi begge boede i Wien. Hun har altid været interesseret i hunde og udstilling, og har også udstillet en af mine havannesere til verdens udstillingen 2003 i Dortmund. Jeg købte Aurora og Lady i 2005, og var midt i at flytte, så valget faldt på at lade dem udstille hos Claudia. Claudia har lært mange opdrættere om pelspleje og handling. Claudia havde stor succes med udstillingen af pigerne, men de kom hjem igen inden de kunne færdiggøre deres championat i Spanien. Lady blev senere solgt videre. Hun er også født i 2005.

A Sweet Lady du Domaine de la Rouviere

Uxane de Vishka Land, købt i Frankrig. Hun blomstrede op, efter hun kom til mig, hvor hun også blev mor til 3 skønne kuld hvalpe. Hun er pensioneret, og bor ved en kærlig familie, som elsker hende højt. Hun er født: 22.08.2003.

Uxane de Vishka Land

Her ses Jespersen's Chiffon De Blanc' født d.14.02.2005.

Jespersen´s Chiffon de Blanc

Huset i Brovst

Huset indvendigt

Grooming

Her ses huset, hvor det hele startede - i Brovst. Vi havde en rigtig dejlig tid i Brovst, hvor alt var indrettet til hundene. Jeg elskede min have der, der var utroligt smukt, og vi havde vores egen lille sø, hvor hundene elskede at svømme. Vi har mange minder her fra.

Vi havde et kæmpe hunderum til hundene i Brovst, med sofaere til hundene og massere af plads at boltre sig på. Dengang havde vi flere hunde end vi har nu, da vi både opdrættede havanesere og cotoner. Det var derfor vigtigt, at hundene havde massere af plads at boltre sig på, og vi kunne leve sammen med dem i huset i Brovst. Der blev også plads til en arbejdsplads til mig ved computeren i hunderummet. Hundene levede med os i huset, hvilket de stadigt gør. Hundene er familie.

Sådan så mit grooming område ud i Brovst. Alt var indrettet til hundene, og vi fik at vide af Dansk Kennel Klub, dengang de skulle besøge vores kennel, at der var tale om en 5-stjernet kennel. Hundene har siden begyndelsen haft en kæmpe betydning i vores liv, og det var(og er) vigtigt for os, at alting er i orden, så hundene kan få det bedst tænkelige liv, så længe de er ved os.

Vorupør's Focus far til den meste vindende coton i Danmark i 2014. Focus var en drømmehund. Han blev desværre ikke ret gammel, da han blev kørt ned. Focus blev hurtigt Dansk Champion, og hans linje lever heldigvis videre - også i min kennel den dag i dag. Han er far til Jespersen's Pretty Harmony, som er mor til min tæve Fortuna. Han er også far til CRUFTS BOS Winner 2014 Uniq Coton Conrad Scandia. Vi er meget stolte af Focus.

Focus som unghund. Han havde et dejligt ansigt.

Focus - freestand forrest.

Focus som hvalp.

Vorupør´s Focus

Her ses Jespersen's Duende Flamenco. Han er en helt speciel hanhund, som har stor betydning for den nyeste Jespersen's generation. Han er nemlig far til min 2 x Verdens Vinder Flamencoton Bahiya. Han er også far til Flamencoton Eternity, som også er verdens vinder. Dudu, som han bliver kaldt, er far til mange champions, og det må siges at være en enestående præstation, at han er far til 2 verdensvindere. Dudu er endvidere: Fransk Champion, Spanisk Champion, Portugisisk Champion, Luxembourg Champion, Gibraltar Champion, Morokko Champion, Slovenisk Champion, Svensk Champion, Finsk Champion, International Champion, Catalonisk Jr. Champion, Porto Winner 2012. Han er født: 11.03.2007. Hans forældre er Udin of The Emperer''s Dream og Xander of the Swift Cotton.

Jespersen´s Duende Flamenco

Calvin du Castel de la Roche aux Fees er en af mine nyeste avlshanner. Han er far til mange fantastiske hvalpe. Han har utroligt stærk pigment og sorte øjne. Han har det dejligste ansigt. Han er far til alle Bahiya's hvalpe, som jeg selv har beholdt 2 af. Han er blandt andet far til DKCH SECH INTCH NOCH NORDCH Jespersen's Leonardo da Vinci, KLBJCH DKJV14 KLBJTW14 KLBTW14 Jespersen's Invictus, Litaunsk Jr. champion, Lettisk Jr. champion, Estisk Jr. Champion, Baltisk Jr. Champion, 4. bedste hanhund World Dog Show 2014 Jespersen's Sydney og Champ Jespersen's Excalibur. For ikke at glemme min egen tæve Jespersen's Cacharell og nyeste avlshan Jespersen's Montana.

 

Calvin er da blevet udstillet en enkelt gang eller 2, men har aldrig elsket det, så han blev kun udstillet 2 gange. Han har haft et fantastisk hundeliv ved hans familie i Nordjylland, som elsker ham meget højt. Calvin er nu pensioneret, og nyder livet med sin familie. Vi takker hans familie for deres tålmodighed og kærlighed for Calvin - og alt det arbejde de har gjort med ham for os.  Født: 16.02.2007.

Calvin du Castel de la Roche aux Fees

Jespersen's Candice Classic, en kuldsøster til Jespersen's Duende Flamenco. Jeg beholdte selv Capri, og hun blev hurtigt Karsten's et og alt. Han trænede hende til udstillinger osv. Vi deltog på en udstilling med Capri i juniorklasse - sammen med 14 andre juniortæver. Hun blev da også valgt ud mellem de 3 bedste juniortæver. Vi skulle gå en sidste runde for dommeren. Capri sætter sig - og vil ikke gå længere! Hun var ikke vild med at udstille, så hun fik et dejligt liv som familie - og avlstæve i stedet. Hun har det smukkeste lille ansigt, og er mor til mange skønne Jespersen's hunde. Hun er nu pensioneret fra avl.

Jespersen´s Candice Classic

Flamencoton Bahiya. 2 x Verdens Vinder - min soulmate. Bahiya er en meget speciel hund. Hun betyder alverdens for mig. Hun har givet mig og min kennel, så mange fantastiske oplevelser. Hun blev Junior Verdens Vinder 2009 - og Verdens Vinder 2010. En meget stor bedrift, som jeg er utroligt stolt af. Hun har altid elsket at blive udstillet, og går stolt. Hun har altid stået selv og fremvist sig. Hun snakker til os, og kan længe sidde at "pippe" løs, ja indtil hun får hvad hun gerne vil have.

 

Vi elsker hende meget højt, og er moren til den nyeste Jespersen's generation. Min nye avlshan Jespersen's Montana og min nye avlstæve Jespersen's Cacharell. Vi takker hende, for alle de fantastiske hvalpe, som hun har givet. For eksempel: INT & MULTI CH Jespersen's Excalibur, KLBJCH DKJV14 KLBJTW14 KLBTW14 Jespersen's Invictus, Litaunsk Jr. champion, Lettisk Jr. champion, Estisk Jr. Champion, Baltisk Jr. Champion, 4. bedste hanhund World Dog Show 2014 Jespersen's Sydney og mange flere. Vi forventer meget, af den nyeste generation.

Flamencoton Bahiya

DKCH SECH DECH DEVDHCH DKV11 DKKV12 Fortuna, ud af Jespersen's Pretty Harmony og Kennlyn's Ballade. Fortuna er en meget speciel tæve, som virkelig har klaret sig fantastisk i showringen. Hun blev med bare 10 måneder Dansk Vinder i 2011. Hun har lavet dejlige hvalpe - blandt andet med min nye avlshan Jespersen's Montana. Jeg håber selv, at kunne beholde en tæve efter hende og Jespersen's Montana. Født: 13.01.2011.

Fortuna

Jespersen's Cacharell, min nyeste avlstæve. Hun er lillesøster til Monti. De to har præcis samme sjæl, og kan ikke undvære hinanden. De er altid sammen. Monti har lært Katja så mange tricks og unoder. Katja er udstillet et par gange i juniorklassen - og det må siges hun har klaret det flot. BIM 3 gange, og bedste junior. Vi er meget stolte af hende. Hun udgør sammen med Monti den nyeste kennel Jespersen's generation. Født: 28.0.2013.

Jespersen´s Cacharell

Jespersen's Montana - Monti, min nyeste avlshan. Han er ud af min 2 x verdensvinder Flamencoton Bahiya. Monti har en dyb sjæl, man kan kigge i hans øjne, uden han kigger væk, i lang tid. Han har allerede givet mange skønne hvalpe, som uden tvivl har fået meget fra deres far. Både pels, smukke sorte øjne og pigment. Han er den nyeste Jespersen's generationer, og har flere af de hunde I ser ovenfor i hans stamtavle. Født: 02.03.2013

Jespersen's Montana

Copyright © 2014-2017 - Brigitte Jespersen, kennel Jespersen - All rights reserved.
Please do not copy anything without our permission.